Få styr på rådighedsbeløbet

Dit rådighedsbeløb er en af de vigtigste indikationer, hvis du vil have et overblik over din privatøkonomi. Her forklarer vi dig, hvad et rådighedsbeløb er, og hvordan du får styr på det.

Hvis du skal have overblik over din privatøkonomi, er rådighedsbeløbet et af de første områder, som du skal have fokus på. Rådighedsbeløbet spiller en stor rolle, da det giver et overblik over forholdet mellem indtægter og udgifter, og det er også essentielt, hvis du ønsker at låne penge. Vi hjælper dig her med at få et overblik over, hvad et rådighedsbeløb dækker over, hvilket minimumsbeløb Finanstilsynet anbefaler, hvordan du beregner det, og hvordan du kan øge det.

Hvad betyder rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage af din udbetalte løn, når alle faste udgifter er betalt. De faste udgifter er de dem, som betales fast hver måned eller kvartal.

Hvad dækker rådighedsbeløbet over?

Rådighedsbeløbet dækker dit forbrug. Det drejer sig typisk om disse udgifter:

• Husholdning / mad
• Personlig pleje
• Tøj og sko
• medicin
• Ferier
• Gaver
• Diverse forbrug
• Uforudsete udgifter
• Opsparing

Hvad er det anbefalede rådighedsbeløb?

Det anbefalede rådighedsbeløb afhænger af flere kriterier, heriblandt, alder, geografi, og antal personer i husstanden.

Der er eksempelvis flere banker og realkreditinstitutter, der anbefaler et højere rådighedsbeløb, hvis du bor i storbyen, da boligudgifter og det generelle prisniveau er højere der, end det er i oplandet.

I forhold til rådighedsbeløb, så er vigtigste værktøj, din egen vurdering af, hvor meget du kan leve for hver måned, når dine faste udgifter er betalt. Her er det vigtigt, at du er realistisk, så din økonomi ikke kommer under et for stort pres.

Finanstilsynet har en generel anbefaling for, hvad dit månedlige rådighedsbeløb bør være, rådighedsbeløbet varierer alt efter om du er enlig, samlevende, eller har børn.

Det er dog væsentligt at pointere, at det er anbefalinger, og kravene kan derfor variere, hvis du eksempelvis ønsker at optage et lån.

Rådighedsbeløb for enlige

Hvis du er er enlig, anbefaler Finanstilsynet, at dit rådighedsbeløb er:

• 5000-6.000 kr. om måneden

Bor du alene er der kun dig til at betale de faste udgifter som husleje, gæld, forsikringer, el- og varmeregninger osv.

Som studerende kan du være undtaget af denne anbefaling, da der er mange studerende, som har et rådighedsbeløb under 5.000 kroner til sig selv, efter at de har betalt alle faste udgifter.

Rådighedsbeløb for samlevende uden børn

Det anbefalede rådighedsbeløb for samlevende uden børn er:

• 500-10.000 kr. om måneden

Når I er to personer i husstanden, deles I om de faste udgifter, hvilket betyder, at samlevende kan leve for mindre pr. person om måneden, end en enlig kan.

Rådighedsbeløb for børnefamilier

Et barn koster mellem 1.300.000 og 1.400.000 fra fødsel til det attende leveår. Finanstilsynet anbefaler derfor følgende beløb pr. barn:

2.500 kr. pr. barn om måneden oveni de 8.500-10.000 for to samlevende

Rådighedsbeløbet hos en børnefamilie dækker typisk over udgifter til mad, tøj, personlig pleje og en lang række andre udgifter. Derudover er der udgifter til institution og eventuel børneopsparing, disse udgifter indgår som del af de faste udgifter.

Rådighedsbeløb som pensionist

Hvis du er pensionist, er Finanstilsynets anbefalinger de samme, og rådighedsbeløbet afhænger af om du er enlig eller samlevende.

En enlig pensionist anbefales et rådighedsbeløb på 5.000-6.000 kr., og samlevende pensionister anbefales at have 8.500-10.000 kr.

Skal du låne penge som pensionist, skal du være opmærksom på, at kravene fra bank og realkredit kan være skærpet. Dette skyldtes, at du bliver vurderet ud fra flere kriterier end blot dit rådighedsbeløb.

Læs mere
Boliglån til ældre og pensionister

Sådan udregner du dit rådighedsbeløb

Det er forholdsvis let at udregne et rådighedsbeløb. Først skal du danne dig et overblik over alle indtægter, hvor der tages udgangspunkt i den udbetalte løn pr. måned.

Derefter skal du have et overblik over alle faste udgifter. De faste udgifter dækker typisk over: bolig, afbetaling af gæld, el, vand, transport, daginstitution, forsikringer, A-kasse, div. medlemskaber og abonnementer på TV, telefon osv.

Der er flere udgiftsposter som afregnes kvartalsvis, derfor er det god en idé at samle både indtægter og udgifter for et år, og derfra trække faste udgifter fra indtægterne og dividere med 12 måneder.

• (samlede indtægter – faste udgifter for året) / 12 = Dit rådighedsbeløb pr. måned

Nå du udregner dit rådighedsbeløb, er det en god ide at anvende et godt budgetskema, så du kan få et overskueligt overblik over de forskellige poster, og skemaet laver udregningen for dig.

Øg dit rådighedsbeløb og få luft i økonomien

Der er flere ting du kan gøre, hvis du ønsker at øge dit rådighedsbeløb. Det mest oplagte er, at gennemgå alle faste udgifter og begynde at søge efter billigere alternativer. Det kan eksempelvis være forsikringer, eller abonnementer og medlemskaber.

Samlelån

Det er også en god ide at få et samlet overblik over din gæld. Hvis du har flere små og dyre lån hos forskellige banker og kreditselskaber, kan det være en god ide at lave samlelån. Når du samler din gæld, får du ofte en lavere rente og slipper for at betale dyre gebyrer og administrationsomkostninger til flere kreditorer.

Læs mere om
Omlægning af dyre lån