Køb af ejendom på tvangsauktion

Lån til køb på tavngsauktion

Overvejer du at købe en ejendom på tvangsauktion? Der kan være store besparelser ved at købe en ejendom, der er på tvangsauktion, men der er også mange ting, du skal være opmærksom på, inden du køber på tvangsauktion. Her kan du læse mere omkring opkøb af ejendom på tvangsauktion.

Hvad betyder det at købe en ejendom på tvangsauktion?

Det er en stor beslutning, når der skal investeres i fast ejendom af den ene eller anden slags. Der er mange forskellige informationer at tage stilling til i forbindelse med et huskøb, der gør det kompliceret nok i forvejen. Hvis du så er interesseret i et hus på tvangsauktion, er der endnu flere vilkår og regler, der skal tages hensyn til.

Når man køber en ejendom på tvangsauktion, er processen anderledes end ved almindelige ejendomshandler – der er et lavere udbud, ejendommen købes som beset, man kan ikke tegne ejerskifteforsikring, og man skal komme godt forberedt til fremvisningen og til selve tvangsauktionen.

En ejendom sættes på tvangsauktion, når ejeren ikke kan betale sine renter og afdrag til tiden. I et forsøg på at få sine penge betalt tilbage, kan en kreditor derfor begære huset solgt på tvangsauktion.

Hvilke fordele og ulemper er der ved køb af ejendom på tvangsauktion?

Der kan være mange penge at spare, hvis du har udset dig en ejendom på tvangsauktion, men det er også vigtigt, at du er klar over, hvilke andre fordele og ulemper der er ved denne type huskøb.

Fordele ved køb af på ejendom på tvangsauktion:

  • Det kan være billigere at købe en ejendom på tvangsauktion end ved et almindeligt huskøb.

Den største fordel ved ejendomme købt på tvangsauktion er, at de ofte er 20-40 % billigere, når alt advokatsalær, fordringer mv. er betalt, end hvad ejendommen ville kunne sælges for under normale omstændigheder.

  • Du skal ikke stille garanti for købet, når du byder på en ejendom på tvangsauktion.

Ved tvangsauktioner skal du ikke nødvendigvis stille garanti før købet, men byder du højest og vinder auktionen, skal du dog stille et garantibeløb, som oftest ligger på 15.000 – 25.000 kr.

Ulemper ved køb af ejendom på tvangsauktion:

  • Der udarbejdes ikke tilstandsrapport på ejendomme på tvangsauktion.

Den største ulempe ved at købe en ejendom på tvangsauktion er, at der ikke udarbejdes en tilstandsrapport på ejendommen – dermed købes ejendommen som beset. Det betyder, at du som køber, ikke oplyses om fejl på eks. VVS- og elinstallationer, svamp, råd, sætningsskader mm., hvilket kan blive en dyr fornøjelse at ordne.

  • Der kan ikke tegnes en ejerskifteforsikring.

Fordi der ikke udarbejdes en tilstandsrapport, betyder det også, at der ikke kan tegnes en efterskifteforsikring. Det betyder, at du som køber selv hæfter for eventuelle fejl og mangler på ejendommen, som normalt ville være dækket af ejerskifteforsikringen.

  • Der afholdes oftest kun én besigtigelse af ejendommen inden køb.

Ved tvangsauktioner kan du oftest kun have adgang til at se ejendommen én gang i samarbejde med fogedretten for at gennemgå ejendommen. Besigtigelsen er ofte kort, og det er ikke sikkert, at du vil have mulighed for at gennemskue ens stand ud fra besøget.

Lån til køb af ejendom på tvangsauktion

Inden du byder på en ejendom på tvangsauktion, bør du have sikret dig, at der er styr på finansieringen. Hvis du ikke du får styr på finansieringen indenfor de angivne frister, vil du komme til at hæfte for omkostningerne til en ny tvangsauktion.

Der findes flere måder at finansiere køb af ejendom på tvangsauktion. De fleste vælger at finansiere købet med et bank- eller realkreditlån. Men der har i de seneste år været en stor stigning af finansiering af ejendomskøb uden om banken og realkreditinstitutterne. Dette kan eksempelvis være med et pantebrevslån, som vi tilbyder her hos Vexa.

Læs mere om lån til køb på tvangsauktion.

Find huse på tvangsauktion

Overvejer du at købe en ejendom på tvangsauktion, er der flere steder, hvor du kan få overblik over udbuddet. Du kan eksempelvis finde tvangsauktioner og downloade salgsopstillinger online på www.tvangsauktioner.dk og www.itvang.dk.

 

Køb af sommerhus på tvangsauktion

Alle typer ejendomme kan i princippet komme på tvangsauktion – dette gælder også sommerhuse og andre ferieejendomme.

Der er som udgangspunkt ikke nogen særskilte regler omkring køb af sommerhus på tvangsauktion. Derfor er det de samme regler, du skal forholde dig til, som ved køb af en almindelig ejendom på tvangsauktion. Du skal dog være forberedt på, at interessen i sommerhuse ofte er væsentligt større end ved almindelige ejendomme.
Se sommerhuse på tvangsauktion her https://www.tvangsauktioner.dk/sommerhus.

 

Få professionel bistand ved køb på tvangsauktion

Hvis ikke du har nogen byggetekniske kompetencer, vil det i de fleste tilfælde være en god idé med bistand fra en byggesagkyndig. Og hvis du er usikker på det juridiske forløb ved køb af ejendom på tvangsauktion, anbefaler vi ligeledes, at du får den nødvendige rådgivning hos en advokat eller anden kyndig sparringspartner.

Lige som vi hos Vexa kan hjælpe dig med den finansielle del ved køb af ejendom på tvangsauktion, kan vi ligeledes være behjælpelig med sparring og udarbejdelse af budinstruks samt deltagelse på selve auktionsdagen. Se mere om sparring og bistand ved tvangsauktioner her

 



6 gode råd inden du køber på tvangsauktion

  • Hold hovedet koldt – pas på med at blive grebet af stemningen. Ejendomme på tvangsauktion kan blive budt op af potentielle købere, og oveni højeste bud skal der både betales en auktionsafgift på 0,5 % og en tinglysningsafgift
  • Få styr på finansieringen - hvis ikke du får styr finansieringen indenfor de angivne frister, vil du komme til at hæfte for omkostningerne til en ny tvangsauktion.
  • Bud på tvangsauktioner er bindende – når du først har afgivet dit bud, er det bindende. Ender du med at blive højestbydende, skal du kunne stille sikkerhed med det samme.
  • Den nye køber overtager ikke den tidligere ejers gæld – som udgangspunkt overtager du som køber ikke den tidligere stiftede gæld i ejendommen ved tvangsauktion. Dog kan lånet overtages, hvis det er fordelagtigt for dig.
  • Vær grundig i din research – brug tid på at foretage grundig research, inden du byder på ejendommen. Brug offentlige registre på nettet, og sørg for at læse salgsdokumenter fra advokaten omhyggeligt igennem.
  • Få professionel bistand – har du ingen erfaring med køb af ejendom på tvangsauktion, vil det i de fleste tilfælde være en god idé med professionel bistand, både i forhold til det juriske og det byggetekniske.

Ansøg om lån og få svar inden 24 timer

Vi kan hjælpe dig med at få et godt lån til en god pris.

Med udgangspunkt i ejendommens friværdi tilbyder vi lån på konkurrencedygtige vilkår, der tåler sammenligning med banklån.

Klik her for at lære mere og prøv vores låneberegner eller udfyld låneansøgningen nu:

Har du et spørgsmål?

Læs mere om at få et lån eller om et typisk lånesagsforløb.
Du kan kontakte os ved at udfylde formularen nedenfor.