Håndværkerfradrag fordobles i 2021

Håndværkerfradrag 2021

Der er fortsat fokus på de klimavenlige boligrenoveringer i 2021. Således er det vedtaget i den nye finanslov, at håndværkerfradraget fordobles i 2021. Dermed kan hver myndig person i husstanden nu trække hele 25.000 kr. fra i håndværkerfradrag.


Siden fradraget blev indført første gang i 2011, har man alle år (på nær 2015) kunne trække lønudgifter til håndværkere fra. Fradraget er stadig bundet op på løn til håndværkere, og kan derfor ikke benyttes på materialer til boligbyggeriet. Ordningen, der også er kendt som boligjob-ordningen, har nemlig til formål at sikre vækst i det håndværksmæssige erhvervsliv. Fra 2016 fik fradraget tilføjet en agenda om at gøre boligbyggeriet mere grønt og klimavenligt. Derfor er de ydelser, man kan trække fra primært energioptimerende boligforbedringer.

Fradrag for grønne boligrenoveringer

De håndværksmæssige fradrag er fortsat øremærket til klimavenlige boligrenoveringer. Der ydes bl.a. fradrag for udskiftning af døre, vinduer, varmeanlæg m.m. samt isolering af: tag, ydervægge og gulve. De grønne boligrenoveringer gavner både miljøet og privatøkonomien idet de er energioptimerende.

Hvilke typer renoveringer er omfattet af håndværkerfradraget?

De ydelser, der giver adgang til brug af håndværkerfradrag, er de samme i 2021, som de var i 2020. Det er således fortsat primært grønne og energivenlige renoveringer, der kan trækkes fra. Af energibesparende renoveringer, gives der fradrag for.

Isolering af tag:
  • Carporte, garager og udestuer
  • Fradraget omfatter IKKE genetablering af konstruktionen.
Reparation og forbedring af skorsten:
  • Indsættelse af isolerende foring
  • Indsættelse af filter
  • Montering af røgsuger
  • Ændring af skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas:
  • Nye ruder og vinduer
  • Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
  • Forsatsvinduer
  • Udskiftning af vinduer og døre i udestuer
  • Fradraget omfatter IKKE: Vindueshul, der laves om til dørhul, og omvendt. Nye vindues- eller dørhuller eller reparation af vinduesrammer mv.
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre:
  • Nye døre (dørlåse er kun omfattet af fradraget ved udskiftning af yderdøre og terrassedøre)
Isolering af ydervægge:
  • Isolering
  • Hulmursisolering
  • Fradraget omfatter IKKE genetablering af konstruktionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isoleringsmateriale.
Isolering af gulv, fx:
  • Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
  • Fradraget omfatter IKKE genetablering af konstruktionen. Så du får ikke fradrag for at lægge nyt gulv, selvom det sker i forbindelse med efterisolering.
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg:
  • Radiatortermostatventiler
  • Vejrkompenseringsanlæg
  • Urstyring
  • Udskiftning af radiatorer (dog ikke el-radiatorer)
  • Fradraget omfatter IKKE installation af gulvvarme og rørføring til gulvvarme.

Hvis du vil se en komplet liste over fradragsberettigede ydelser kan du se dem alle her – på denne side kan du ligeledes indberette dit håndværkerfradrag: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759

Fradrag for op til 50.000 kr.

Det er ikke kun håndværkerfradraget der er steget bemærkelsesværdigt, det samme er gældende for servicefradraget. Servicefradraget dækker over ydelser som: havehjælp, rengøring og børnepasning. Det er steget fra 6.000 kr. i 2020 til 25.000kr i 2021. Det giver hver person i husstanden et muligt skattefradrag på 50.000 kr., da man både kan benytte håndværkerfradrag og servicefradrag, det er ikke enten/eller.

Sådan bruger du fradraget

Fradragene er skattefradrag – og de trækkes ikke automatisk, men først når du har indberettet dem på din årsopgørelse. Det kan du gøre, så snart du har betalt din håndværkerregning. Hvis der er hjemmeboende børn i husstanden, som er fyldt 18 år, kan de ligeledes trække op til 25.000 kr. fra. De skal blot dokumentere, at de har været med til at dække udgifterne.


Hos Vexa hjælper vi dig dig godt i gang

Skal du have klimaoptimeret din bolig i 2021, så hjælper håndværkerfradraget dig økonomisk lidt på vej og har du brug for et lån til resten, hjælper vi gerne med det.

Se mere om lån i din friværdi til energi- og boligrenovering her :  lån i din friværdi.

Ansøg om lån og få svar inden 24 timer

Vi kan hjælpe dig med at få et godt lån til en god pris.

Med udgangspunkt i ejendommens friværdi tilbyder vi lån på konkurrencedygtige vilkår, der tåler sammenligning med banklån.

Klik her for at lære mere og prøv vores låneberegner eller udfyld låneansøgningen nu:

Har du et spørgsmål?

Læs mere om at få et lån eller om et typisk lånesagsforløb.
Du kan kontakte os ved at udfylde formularen nedenfor.