Find den perfekte grund til jeres nye drømmehus

finansiering af byggegrund - Vexa

Du skuer ud over en bar pløjemark, og det kan være svært at finde fantasi nok til at se dit nye hus for dig, men lige netop dét stykke jord skal blive det sted, hvor jeres familie skal bo de næste mange år.

Vi har her samlet en håndfuld gode råd til, hvor og hvordan du finder den helt perfekte grund til dig og din families nye drømmehus.

 

1. Hvor kan I se jer selv bo i dag, i morgen og om 10 år?

Vær fremsynet og hav jeres værdier for øje, når I skal finde den perfekte grund.
Skal I bo i byen, forstaden eller på landet? Skal der være cykelafstand til indkøb, institutioner, skoler og fritidsaktiviteter?

Der er rigtig mange faktorer og beslutninger, der skal tage i betragtning, når placeringen skal udvælges. Undgå for mange kompromisser, for de valg, I træffer nu, er afgørende for, om I kommer til at trives i området mange år frem.

2. Ældre kvarter eller ny udstykning?

Køber I en bebygget grund i et ældre kvarter, skal der i budgettet indregnes merudgifter til nedrivning af det gamle det hus, men til gengæld ved I, hvad det lokale område helt konkret består af her og nu.

På ældre udstykninger sker det af og til, at der ikke helt styr på skellene. Derfor kan det være en god ide at få en landmåler ud, så stregerne på jeres nye hus sættes rigtigt fra start.

Vælger I en ny udstykning, skal I forberede jer på, at fortove og gadebelysning først kommer på plads som det allersidste.

Det kan være en god ide at tjekke op på, hvordan de omkringliggende huse kommer til at se ud. Tegningerne på husene kan ofte findes hos tekniskforvaltning på kommunen.

Har I kig på en grund med udsigt, som du gerne vil beholde i fremtiden, så er det vigtigt at tjekke lokalplanen.

3. Få undersøgt jordbundsforholdene

Hvis ikke allerede der er foretaget en geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdene på grunden, er det en god ide at få det gjort, og helst før I køber den. Dårlige jordbundsforhold kan blive en bekostelig affære og sprænge budgettet på jeres byggeprojekt. Skulle der ved undersøgelsen dukke noget op, kan der tages højde for det, når I forhandler prisen på plads med ejendomsmægleren.

4. Få arkitekten med på råd

Det kan det være svært at se de arkitektoniske muligheder og eventuelle udfordringer, der kan være på en bar mark eller på en allerede bebygget grund. Derfor er det en rigtig god ide at tage arkitekten med på råd, inden I skriver under på købet af grunden.

5. Anlæg af have

Køber du en ældre grund med tilvokset have, så sørg for at sætte entreprenøren ind i hvilke buske og træer, der skal bevares, når nedrivning og byggeri går i gang.

Hvis I køber en ny udstykning, skal I afsætte penge til anlæggelse af en have, der kan give læ, privatliv og noget attraktivt at kigge på.


Danske Bolig Arkitekter

Arkitekter kan se muligheder samt få tanker og ideer, som I måske ikke selv ville få. Danske BoligArkitekter er en sammenslutning af arkitekter, som har erfaring med byggeprojekter for boligejere. I kan finde inspiration blandt massevis af renoveringsprojekter, tilbygninger og nybyggeri, og I kan også søge og finde den rette arkitekt, som matcher til jeres byggeprojekt. https://www.danskeboligarkitekter.dk/


Vil I gerne tale finansiering af jeres kommende nybyggeri, er I meget velkomne til at kontakte os.
Vi har hos Vexa stor erfaring i alle aspekter omkring processen i et nybyggeri og byder selvfølgelig gerne ind med råd og vejledning.

Ansøg om lån og få svar inden 24 timer

Vi kan hjælpe dig med at få et godt lån til en god pris.

Med udgangspunkt i ejendommens friværdi tilbyder vi lån på konkurrencedygtige vilkår, der tåler sammenligning med banklån.

Klik her for at lære mere og prøv vores låneberegner eller udfyld låneansøgningen nu:

Har du et spørgsmål?

Læs mere om at få et lån eller om et typisk lånesagsforløb.
Du kan kontakte os ved at udfylde formularen nedenfor.